En sejlers planer er skrevet i sand - de vaskes ud med det næste tidevand.

 

 

SKIPPER.

Mit navn er Kurt John Jensen jeg er 63 år uddannet kok, men har gennem mange år drevet selvstændig virksomhed sammen med min kone og medsejler Jytte Overgaard. Nu er jeg endelig på efterløn og kan sejle det jeg lyster. Så middelhavet rundt er da en start.

Sejlererfaring...............

Min sejlererfaring startede tilbage i 1978, hvor vi købte vores første båd en 17 fods ” STOR TRISS”, som vi sejlede i nogle år, men der var ikke meget plads ombord til to voksne to børn og en gravhund, men vi kom da rundt i fjorden.

Den helt store sejlererfaring startede først omkring 1981, da jeg mødte Finn og Kirsten og fik lov til at sejle med som gast på "HAVFRUEN", og det var i de følgende mange år jeg virkelig lærte at sejle, Finn er en rigtig god Skipper der forstår at lære sådan en nybegynder nogle grundlæggende ting om sejlads. I starten var det på kapsejladsbanen om onsdagen, på Mors rundt, Fur - Livø i ottetal, Trangmanden rundt, og Fjordfræseren, om sommeren blev det til mange transportsejladser til eller fra Sverige, en rigtig dejlig tid med masser af hygge og kammeratskab.

”STOR TRISSEN ” blev skiftet ud med en større båd, en boheme 640 ” MISS JULY” som vi selv sejlede en smule kapsejlads i, og gang på gang endte på førstepladsen med ” altså hvis man regner bagfra”, men sejlererfaring blev det da til.

Den næste båd som vi fik, var en Larsen 28 ” FRU JENSEN ” som vi købte af Henrik Neve som er blevet en af mine rigtig gode sejlervenner.

Vi sejlede dog kun i et år, inden den blev givet i bytte på en Compis 33.

” RIKMUS” sejlede vi rigtig mange dejlige ture i, bl.a. Sverige rundt til Stokholm og gennem Götakanalen hjem, Danmark rundt flere gange, to ture til Tyskland, den Svenske vestkyst flere gange, samt diverse kapsejladser i Limfjorden, Fyn rundt flere gange og Sjælland rundt en enkelt gang.

 

2005 blev ”Rikmus” byttet væk med vores nuværende båd ” CARBA ” en Bavaria 39

 

Siden 2005 er vores sejlradius udvidet betydeligt, i Carba har vi været på nogle lange ture i bla. i det gamle Østtyskland hvor vi bla. besøgte Vismar, vi besøgte Amsterdam, har været på ture til det svenske og nu 2011 en lang tur til Skotland´s vestkyst til byen Oban gennem den Caledoniske kanal, en tur som skal være med til at afprøve båden, så vi er klar til den helt store tur til ???

 

 

Af egentlige sejlerkurser kan jeg her nævne:

 

1996 Duelighedsbevis i sejlads

1996 Førstehjælps og brandsluknings kursus

1997 Astronomisk navigation

1998 VHF kursus

1999 MF radiokursus

2000 Søfartsstyrelsens kursus i motorpasning

2008 Sikkerhedskursus for Oseansejlere

2008 Tidvandskursus gennem FTLF

2008 LRC kursus på fiskeriskoler i Thyborøn, jeg bestod

2008 Tog jeg amatørradiobevis ( B licens ) oz1car

2009 Bestod jeg og fik  flodskipperbevis

2010 FTLF tidvands kursus

2011 FTLF metrologi kursus

2013 FTLF Langturstræf i paradis hytten Silkeborg