Men først lidt historie om Deutsches Ecke og Koblenz som er en af Tysklands smukkeste byer.

På det sted, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, det verdenskendte Deutsches Ecke, ligger en af Tysklands smukkeste og ældste byer, Koblenz. Bjerge, vinbjerge og skove udgør den enestående kulisse omkring byen og vidunderlige kirker, slotte, tidligere adelsgårde og herskabelige borgerhuse vidner om byens 2.000-årige historie.

Allerede de gamle Romere satte pris på det vidunderlige landskab i den øvre Rhin-dal, det samme gjorde den Tyske Orden, og nu også UNESCO som har anerkendt dette områdes enestående skønhed og har ophøjet det til verdensarv.

Den arv omfatter også Deutsches Ecke, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, og som fik sit navn af ridderne i den Tyske Orden. Et sted fuld af historie, som kejser Wilhelm II i 1891 valgte som den bedste placering til et specielt mindesmærke: Hans bedstefar, Wilhelm I, som samlede det tyske rige, skulle her mindes med et mindesmærke. Mindesmærket sank dog i grus sammen med Tusindårsriget i 1945, og den tilbageværende sokkel blev i 1953 erklæret som mindesmærke for den tyske enhed af den tyske forbundspræsident Theodor Heuss. I 1993 blev mindesmærket omsider rekonstrueret og igen placeret på soklen, hvor det hæver sig stolt over Rhinen og Mosel i en højde af 37 meter – en magnet for mere end to millioner besøgende hvert år.

Overfor, på den anden side af Rhinen, troner fæstningen Ehrenbreitstein, der er Europas næststørste, bevarede borganlæg. Herfra har man den vel nok bedste udsigt over byen, knap 120 meter over Rhinen.

 Også kabinesvævebanen er bevaret. Den bringer os besøgende tilbage til Rhinens venstre bred, hvor man får det optimale udgangspunkt for en gåtur gennem den vidunderlige gamle by.

Carba ankom til Koblenz, vi skulle lige gennem sidste sluse på Mosel og så et par hundrede meter frem inden Rhinen dukkede op. Og lad det være sagt med det samme, fra nu af får piben en ganske anden lyd men herom senere.

Først skulle vi nyde denne dejlige smukke by, vi havde valgt at sejle 3 km. opstrøms af floden til en hyggelig lille flodarm, hvor der ikke var uro af nogen art, lige midt i en park som strakte sig flere kilometer langs Rhinen.

Fra vores lille havn var der rige muligheder for lange løbeture / dejlige cykelturer til centrum af byen. Udflugt til byens seværdigheder blev det også til, overalt er der muligheder for indkøb af dagligvarer og andre fornødenheder - skøn by.

Men nu til Rhinen. Vi skulle sejle små 190 km til Rhin Herren kanalen. Rhinen falder på den strækning små 20 meter, som bevirker at vi har medstrøm, så lige pludselig kunne vi sejle dobbelt så stærkt 18-20 km/t. Og med al den erhvervstrafik (Rhinen er den flod/kanal, som vi har oplevet allermest trafikeret) er det bare med at holdt tungen lige i munden. Nu er det ikke sådan at man bare holder til højre, når man sejler nedad og til venstre opad. Nej hvis lægten/fartøjerne som vi møder vælger at hejse et blåt skilt, betyder det at vi skal passerer ham på den side skiltet er hejst, så vi sejlede på krydse og tværs mellem de forskellige både og hui hej det gik nedad Rhinen - kun med et stop i Köln. Vi skulle lige opleve Köln med den fantastiske domkirke, som jo først for 5 år siden er blevet meldt færdig bygget efter Anden Verdenskrig, et overvældende byggeri.

Ved Duisburg svingede vi til styrbord ind på Rhin-Herme-kanal og her slap vores jomfruelige vand op. Vi var nu på vores gamle spor, her sejlede vi den modsatte vej for 6 år siden.

Som der kan læses i tidligere beretninger under Sejlads 2012, er de tyske kanaler ganske lige og utrolig lange, så vi gav Carba max gas, nu måtte det gerne gå lidt stærkt.

Ved Bodenteich indhentede vi Nordstjernen, som var sejlet fra La Mede før os. Det blev rigtig hyggeligt, masser af gode oplevelser at udveksle, masser af grin og gode historier/minder fra vores 6 år.

I Lauenburg fik vi besøg af familien fra Skive, som i år skal sejle med på Elben over Hamburg, gennem Kieler Kanalen for at afmønstre i Kiel. Det bliver så hyggeligt.