En rigtig øv oplevelse, som jeg ikke havde forudset

 

Her venter vi på slusevagterne

 

Efter at vi i søndags rigtig mange gange stod på grund, en enkelt gang så fast at det tog en lille time med at få båden fri, tog vi den beslutning at hidkalde slusevagten til et møde på Carba mandag morgen.

Lige her sad vi i en time uden at kunne få hjælp

 

 

Vi forsøgte at forklare vagten, som kun var fransktalende, at vi nok mente at der var lige lidt nok vand i floden til at vi syntes det var sjovt.

 Der er ellers dejligt i det Franske

 

Han fortalte så, at der på denne tid af året er allermindst vand i floderne, en oplysning som er ny for mig, specielt efter alt det vand som vi har fået sommeren igennem.. Men han mente, at i hans kommuner, altså tre til fire sluser frem, ville være omkring 2 meter vand plus og minus!! herefter viste han ikke hvordan det så ud med vand.

 Sådan styre vi her, heletiden kikke på loggen det er lidt anstrengende

 

Hvad skulle vi så, sejle opad på vores chance og risikere at sætte båden endnu mere på grund og måske lave skader (værst er skader på roret) og så vi efter en dag eller to alligevel måtte vende om, eller skulle vi vende nu og sejle tilbage til Holland og opfinde en plan b.

 Det er da pænt

 

Vi valgte at vende og sejle mod Holland og forventer at være ved vores udgangspunkt onsdag aften.

 

 Og her flot natur

 

 En dejlig by

 

Niels-Ulrich gast på Carba skriver

Søndag, 18/11, lagde vi fra Viereux-Wallerand godt 8.15 med kurs mod første sluse Montigny (55). Vi fandt dernæst ud af, at sluserne først åbner kl. 09.00. Den automatiske fjernbetjening inklusive. Der var ikke meget vand under kølen. Skipper styrde med stor koncentration på dybdemåleren, der ofte viste 0,00. Efter knap 5 km gik det galt. Vi gik på grund og havde mere end svært ved at komme fri igen. Fra bredden blev vore anstrengelser fulgt af to tilsynsmænd fra Voies Navigables de France – vnf. Vi var på råbehold, men uden for rækkevidde med hensyn til hjælp. Efter forgæves forsøg på at vippe båden fri og efter at have opgivet at skubbe os fri med spilerstagen, kom vi alligevel fri af grunden og sejlede forsigtigt videre. Opsynsmændende fulgte os fra sluse til sluse, men hvordan de ville kunne hjælpe os, hvis/når vi igen gik på grund blev ikke opklaret. Flinke folk, der ikke kunne meget engelsk (og vores fransk var ikke meget bevendt). Skipper styrede os videre over grundene, som vi lejlighedsvis løb på, og videre gennem yderligere 7 sluser og en tunnel på 224 meter til vi nåede frem til overnatningsstedet Laifour. Som vi havde aftalt med opsynsmændene, at vi ville ligge ved over natten. Sød lille by og mange tomme huse. Og selvfølgelig søndagslukket i butikken på Rådhuspladsen, Place de la Marie. Skipperkokken bød på karbonader af ubestemmelig oprindelse fra slagteren i Givet, masser af løg og gode kartofler. Dertil rød drue fra Cote du Rhone. Efterfølgende så vi to afsnit af Matador og faldt omkuld. I vore køjer. Mætte af oplevelser og mad mm.

 lSkipper får en lille pause i slusen

 

Mandag 19/11 holdt vi skibsråd om morgenen. Vi blev ret hurtigt enige om, at hvis ikke - vnf - kunne garantere tilstrækkeligt med vand under kølen til den fortsatte færd, måtte vi vende om og udtænke en plan ”B” for transport af Carba mod Middelhavet. Vi forsøgte via telefon at få tolkning til et møde med opsynsmændene. Det lykkedes ikke. Men vi fik en aftale med de flinke opsynsmænd om at møde os ved skibet i Laifour. Og kort tid efter kom en af d venlige fransktalende mænd på. Vi snkkede om vanddybder i kanalen og opsynsmanden fortalte at i ”hans kommune” ville der være nok vand, nemlig 2,20 meter. Men han kunne ikke love for de følgende kommuner. Med gårsdagens oplevelser, turde vi ikke fortsætte med dybdemåleren på 0,00 og grundberøringer, muligvis i ugevis. Vi bestemte os derfor til at vende om og satte kurs tilbag mod Viereux-Wallerand, hvor disse linier skrives, efter vi den største forsigtighed er sejlet tilbage over grundene og gennem de samme 8 sluser som i går.

Namur en aften på vej retur, øv