Carba er sat på land hos Poros Marine Boatyard service, ikke som navnet antyder ligger på øen Poros, men på Peloponnes 2 km uden for byen Galatas  http://goo.gl/maps/9Gp26.

Alt gik efter planen med optagning, og det var en fornøjelse at se hvor professionelt, Takis og hans folk håndterede båden. Det tog os et par dage at lukke båden ned til vinter, så det var med en god fornemmelse at vi lørdag den 7. september, kunne rejse hjem til Dk.

Og det blev et dejligt gensyn med vores familie, som havde arrangeret en lille ”velkomst komsammen” med de folk som havde været med på dele af turen, hyggeligt.

Efter så lang tid på båden, ta`r det lidt til at vende sig til livet med fast grund under fødderne, det at sove uden man kan høre vandet klukke og båden gynge er lidt svært, værst af alt er at der er koldt og vådt i Glyngøre, men sådan er det jo.

Vi vil gerne takke vores gaster for en dejlig tur, og håber vi får fornøjelsen af at være sammen med jer på båden til næste år.

Til alle i andre gæve sejlere, som vi har mødt på vores tur, vil vi bare sige tusinde tak for nogle dejlige stunder, og håber at vi mødes til næste år.

Tak for i år.

 

Udsigt til værftet, fra Poros

Der arbejdes med bånd til kranen.

Så er båden ude af vandet

Forsigtigt løftes båden på plads

Så skal båden bare på plads i stativet

Udsigten fra cockpittet.

Her er lidt god stemning fra Poros

http://youtu.be/SQ3mGiB3Kuw

Porto Heli var en god oplevelse, men nu gjaldt det Hydra. På hydra er alt motoriseret køretøj forbudt, al transport foregår på små trækvogne, heste og muldyr, det eneste køretøj på øen er en skraldebil. Men her er mange turister, og rigtig mange kommer til øen i små, og meget hurtige færger som fiser rundt konstant næsten 24 timer i døgnet. Og rigtig mange kommer i egen / lejet båd, vi anduvede kl. 10 om formiddagen, men pladserne ved kajen var optaget, hvad så, jo det er sådan at næste række både blot lader deres anker gå,  og så bakker man sin hæk ind mellem to både og fortøjer til dem, og sådan bliver man ved til der ligger 5 række både, hæk mod stævn. Vi var godtnok spændte på om denne gordiske knude af 45 ankre med kæder, nogen sinde blev løst op. Men stille og rolig sejlede de forskellige både ud af havnen, uden problemer, det var godt. Midt om aftenen var der ellers fest på bådene, præcis som var man i Skagen, masser af fulde mennesker, som holdt en vågen hele natten. Men Hydra er en dejlig ø, som for resten ingen grundvand har, og får sejlet 1000 kubikmeter til øen hver dag året rundt, vandet bliver hentet tæt ved Poros.

Efter Hydra gik vores tur videre til Methana, en lille by og ikke, viste det sig, særlig interessant. Det eneste vi havde hørt om Methane var, at hvis ens undervandskrog trængte til at blive renset for begroning, skulle man bare finde en plads i havnen nogle dage, så så forsvinder al begroning og ruer med videre. Og grunden hertil er,  at midt i havnebassinet er der en kilde som pumper ildelugtende mælkeagtig svovl ud, vi blev her kun en nat.

Vi havde talt om, at vi lørdag ville til kaj i Poros, for at begynde at rigge båden af. Vel forankret ved kajen, med 50 meter anker kæde fra boven, og to liner i land og mase af  fendere, ville vi dag lige leje en bil til en lille udflugt søndag. Men da Finn kom tilbage til båden, vendte en af de store færger rundt, med tre meget store bølger til følge, og bum, bang ramte båden kajen med stort kraft og fik en stort hul i skroget. Det viste sig at en udlejnings båd havde fisket vores anker op, så der ikke var noget, som holdt os fra kajen, det er bare øv øv øv.

Søndag, efter at skaden var begrænset og pakket vandtæt, lagde vi båden ud på vores bøje, jeg skulle ingen steder, hvis båden skulle efterlades ved kajen.

Kohrinth, hvor mange gange her vi ikke hørt om Paulus`s breve til menigheden Kohrinth (kohrintherbrevene), og her er det tale om det antikke Kohrinth, det ville vi besøge. Et par gange har vi mødt besætningen fra en Malø, Cat Coquette,  Steffen og Lone -  vi havde aftalt med dem, at vi skulle tage turen sammen. Og det blev en dejlig tur, og ganske fantastisk at se, hvor langt man dengang var foran os nordiske mennesker. Men ligesom mange af de berømte steder vi har besøgt, er det en smule svært at danne sig et ordentlig billede af, hvordan det har set ud, måske man skulle forsøge sig med små modeller af bebyggelserne, placeret rundt på områderne.

Kærlighedens evangelium

”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde…Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind…Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt…Så bliv da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men største af dem er kærligheden”

Skriver Paulus

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2013.html#sigFreeId477548ae8b