20/5 Endelig har v i forladt Rom, efter 11 gode dage, vi skulle have sejlet for nogle dage siden, men vi er kommet ind i en vejrperiode med en masse vind, næsten daglig kommer der nye vejrmeldinger, som lover Strong Wind Warning, så er det bare at vente og vente. Men nu er vi af sted, børnebørnene kæmper med at få søben, så vi sejler her i starten kun små strækninger, så det ikke bliver for træls. Den første dag var ret hård ved dem, med megen søsyge, men der går nogle dage før de vender sig til bådens rullen.

Vi var enige om at dagene i Rom var ren ferie, så nu skal vi til at skabe os en hverdag, med skole, gøremål på båden, vask, polering osv. I kahytten bliver der bagt, vasket tøj, lavet lækker mad og der skal også gøres rent, vaskes op, så alle er beskæftiget nogle timer dagligt.

Fritiden indtil nu er brugt på sejlads i gummibåd, vi er begyndt at bade dagligt, når vi sejler bliver der fisket, helst efter tun, men det går ikke lige efter bogen.Vi vil helst overnatte på ankerpladser, og det er også lykkedes os at finde gode sikre steder hvor vi kan smide ankeret, så bliver gummibåden flittigt brugt til at transportere besætningen til land, for byture mv.

Vi er i dag 22/5 I havn Formia i Gaeta bugten, hvor vi skal blive nogle dage, da der endnu en gang er lovet  Strong Wind Warning fra øst og nord, i denne havn kan vi ligge gratis 2 dage så det udnytter vi, inden den videre tur mod Napolibugten, hvor vi vil besøge, selvfølgelig Napoli men mest af alt Pompai, som skulle være helt fantastisk.

De tre billeder nedenfor er fra vores indskrivning hos Guardia costeria  i dag, Capitanen syntes at børn med så lyse lokker er så søde at de må prøve han kasket, for at lave lidt sjov fodrede jeg ham med mange ekstra papirer ( det er kun et enkelt papir at han har brug for ) men forvirringen kunne straks læses i hans ansigt, vi hyggede os mens han fandt rundt i alle parpirene, han kan ikke et ord på engelsk, det blev en go dag. :-)