3/6 Vi er nu kommet ind i juni måned, vi er stadig i Vibo Valentia, en rigtig dejlig havn. Der har væren en mini Dansker koloni her de sidste dage, vi kom jo 2 danske både, dagen efter kom Ole Peter Hansen og Camilla Kæraa i Deres 50 fods Bavaria ” Athena” med deres gaster Mogens og Tove, det var rigtig hyggeligt. I havnen lige ved siden af ” vores havn” bor Tommy og Lotte på 17. år i Deres luffe 44 " Sy June ", her kan man hente rigtig gode tips omkring havne i syd Italien, rigtig hyggelige folk, som vi har besøgt et par gange. Ellers er dagene her gået med små reparationer på båden og alle de små gøre mål som følger en hverdag, forhandling med den lokale grejhandler om et nyt reserveanker, det lykkedes i går at blive enige om en pris på 220 EU for et 17 kg Trefoli med 8 meter 12 mm. forfangs kæde og 2 svivler, det er en ok pris.

Byen Vibo Valentia er en rigtig hyggelig by, med mange små butikker, hyggelige små Cafeer, og 2 lækre badestrande, hvor vi kan boltre os i det efter hånden rimelig varme vand, og det er der en del af besætningen som værdsætter højt.

I morgen sejler vi videre mod DE LIPARISKE ØER ca. 40 mil herfra, den første ø vi vil besøge er STROMBOLI også kaldet ”the lighthouse of the mediterranean”. Det skulle være en fantastisk oplevelse, at ankre op her og i sin båd sidde og spise et dejligt måltid med god Sicilicansk vin, og bare nyde Europas mest aktive vulkan spy ild, som oplyser nattehimlen.

Herfra "måske" videre til øen Vulcanos, hvor bessefar kan blive helbredt for gigt,  psoreasis og andre små skavanker i de termalske bade fra øens vulkanske undergrund.