En af de ting jeg har glædet mig meget til, var at gense en del af den smalsporede  jernbane på Peloponnes. Vi var med vores børn på interrail sommeren 1987 fra Nautrup, gennem Tyskland, Jugoslavien, Grækenland og op gennem Italien hjem, og det er minderne fra dengang, hvor den smalsporede  jernbane bragte os rundt på Peloponnes,  jeg virkelig har glædet mig til at opleve igen.

Jeg huskede det som et meget gammelt tog, som kørte ad snoede skinner langs kysten, op i bjergene, gennem højt liggende sletter til små hyggelige byer, hvor verden stod stille og som udstrålede en fantastisk ro. Videre til større kystbyer med små fiskerihavne, spændende butikker og taverner med et enkelt menukort, hvor maden ikke var præget af den omlæggende verden, ren nostalgi. Det ville jeg gerne vise mine børnebørn.

Vi valgte at tage toget fra Diakofto til den skønne bjergby Kalavrita, som i øvrigt i dag er et skisportssted. På stationen i Patras hvor vi købte vores biletter, kunne jeg se, at noget havde ændret sig siden 1987, toget så anderledes ud, den venlige billetsælger kunne fortælle at man for flere år siden havde skrottet de gamle tog, og hun mente klart at det var til vores fordel, og som hun sagde, du ved nok med air kondition og dejlige bløde sæder, men udsigten er den samme !! vi købte billetterne til den efter følgende dag.

Tro mig, det er en fantastisk tur. Straks efter toget var startede på den halvanden timers tur, begyndte bjergkørslen, vi havde en vogn for os selv, dog lige med undtagelse af en meget venlig græsk kone, og vi nød virkelig udsynet til de smukke bjerge, i de behagelige bløde sæder og den tilpads temperatur som var i vognen, eneste minus var at det ikke er nemt at tage gode billeder gennem ruderne.

Vi kom op til den skønneste lille by, hvor vi kunne nyde de mange handlende som alle gerne ville slå en handel af, små caféer og midt på torvet en meget smuk kirke.

Det viste sig at områdets præster var samlet i og omkring kirken for at prøve nye præstekjoler og deres specielle hatte, præsterne var ganske villige til at vise deres kirke frem, og lod sig gerne forevige med vores familie.

I toget på vejen ned ærgre det os, at jeg ikke havde fået GoPro kameraet med, for nedturen kunne være blevet en flot oplevelse, speedet op til tre dobbelt tempo.

En dejlig og behagelig tur, tros alt det nymodens kram.

Selv om man er på en båd eller ej, er der altid noget at gøre, her er Rikke i gang med vores nye vaskemaskine.

En spand med varmt vand som skal røstes mange gange !!!