Et dejligt gensyn med Helge og Enne blev det, og samtidig blev vi introduceret for et par friske sejlere fra Kiel, Bernt og Garbi, som har solgt alt i Tyskland og boet på deres båd i 3 år på Sardinien. Nu vil de for nogle år sejle rundt mellem de Græske øer. Vi var til Sun Down på Nordstjernen, så en tur i byen for at få lidt mad, inden vi sluttede på Carba til kaffe, det blev en rigtig hyggelig aften, med masser af sejlerhistorier. Inden vi sluttede blev det besluttet at vi mandag, ville tage den lokale bus op til det antikke teater Epidauros, den gik godt nok allerede kl 7, det er tidligt.

Se Epidauros og bliv helbredt, siger man.

Epidauros var antikkens luksuskursted. Her blev bedrevet terapi og medicinsk behandling og stedet blev anset for at være kultsted for Asklèpios, lægekunstens gud. Det fortælles at Asklèpios hentede en af sine patienter tilbage fra underverdenen og derfor blev guddommeliggjort af Zeus. Gudens attribut, en stav omslynget af en slange, er endnu i dag symbolet for lægekunsten, en æskulapstav.

Amfiteatret er områdets mest velbevaret del og ganske imponerende, på scenen afsang jeg ”Jeg ved en lærkerede” og selv på de øverste rækker var sangen klar og tydeligt. I den resterende del af hele området skal man have en ret god fantasi, for at forestille sig hvordan der har set ud her.

Hver fjerde år har man her afholdt sports og musiske konkurrencer, måske starten på De olympiske lege. Kun mænd havde adgang til disse sportskampe, både som udøver men også tilskuere, og alle aktive deltagere skulle kæmpe nøgne. Det fortælles at en kvinde, hvis søn stod for at vinde en af løbe konkurrencerne, klædte sig ud som en træner, men da sønnen vandt, var hendes begejstring så stor at hun kom til at afsløre sit køn. Præsterne benådede hende fra dødsstraf, og samtidig indførte de en ny regel, fremad skulle trænere også være nøgne.