Der var engang en konge, der hed Oinomaos. Han havde en meget smuk datter, som havde mange bejlere. Oraklet havde fortalt kongen, at hav ville blive dræbt af en af sin datters bejlere. Kongen havde derfor bestemt, at alle friere skulle køre om kap med ham, i en dyst på liv eller død. Væddeløbet foregik med firespand spændt for en lillestridsvogn – på dette felt var kongen nemlig en sand mester.

Oinomaos vandt hver gang over frierne.. han gav dem nemlig et lille forspring og benyttede sin position bagfra, til at gennembore dem med en lanse, inden de kom i mål. Sådan gik det tolv gange i træk.

Så kom den unge kongesøn Pelops. Han havde hørt om den smukke prinsesse og meldte sig som frier. Da han så prinsesen blev han meget forelsket. Pelops havde også hørt om de andre frieres skæbne, og han betalte derfor kongens kusk for at løsne et hjul på kongens vogn.

Da løbet blev startet, gik alt, som det plejede. Pelops førte og Oinomaos var lige i hælene på ham ­ men i samme sekund, som kongen ville bore sin lanse ind i ryggen på Pelops, faldt et hjul af kongens vogn. Oinomaos styrtede til jorden og blev slået ihjel. Pelops fik derfor prinsesen og hele kongeriet, som herefter blev kaldt ”Pelops`ø” eller på græsk PELOPONNES.

Det er netop denne ø vi sejler rundt om, Finn og jeg. Vi var jo i Epidauros, her fra sejlede vi til Ègina som er en af De Saroniske øer, vi lå til i det lille fiskeleje Perdika på den sydlige del af øen. Her er dejligt, ikke mange turister og kun ganske få lystsejlere. Rundt i byen er der en masse figentræer, så der blev plukket figner, dejligt.

En af vore planer for vor sejltur er at besøge alle de Saroniske øer, Poros, Àgina, Hydra, Spetses, men inde vi når til den næste ø Spetses, ville vi besøge det lokale torsdags marked i Ermioni, vi kom hertil i går i ganske meget vind, men alt forløb godt og vi fik en god plads i inderhavnen. Bent og Laila fra Nordstjernen lå her, og senere ankom Helge og Enna fra den anden Nordstjerne, så var der dømt danskeraften på en af de lokale travere, hyggeligt.

Og markedet ja, det var ganske spændende, en sand kappestrid for at vinde kundernes gunst, mange friske grønsager og en masser af det du ikke kan undvære. Finn fandt en dejlig skjorte, godt nok forsøgte han at få to til samme pris, men den gik ikke. Der var ikke noget som fristede mig. Men i det lokale supermarked, fandt jeg en kæp til at rode hundelort væk under ankerspillet, lige sådan en som vi manglede. (hundelort under ankerspillet, siger man når ankerkæden topper sig op i små cirkler, som til sidst kan nå ankerspillet hvis de ikke væltes, med en kæp).