Efter vores  besøg i Grækenlands gamle hovedstad, det var for øvrigt her, hvor landets første præsident, Kapodistrias,  blev  myrdet af en hævngerrig klan fra Mani-havløen, og her blev også, den første græske konge, kong Otto, introduceret af stormagten til de modvillige Grækere. Kong Otto boede kun i Nafplio 1 år fra  1833-1834, inden han flyttede til Athen, som så blev landets hovedstad.

Fortsatte vi vores sejlads til den næste af De Saroniske Øer, Spetses. Spetses er den sydligste af De Saroniske Øer, kun 3 km fra Peloponnes. Men vores ophold på øen blev ganske kortvarigt, der var simpelthen ikke plads i havnen, vi ankrede op lige i indsejlingen og fortøjede til to skrottede fragtbåde, men dønninger var for trælse, så vi valgte at lette anker og sejle de 4 mil til Porto Kheli. Her lå Nordstjernen stadig, og der blev aftalt en lille afskedsmiddag på Carba, biksemad. Dejligt aften. Nordstjernen sejler mod Deres værft i Porto Koiladhia -  vi er på vej mod vores værft i Poros, så møder vi Nordstjernen igen til næste sommer hernede.

Her i Porto Kheli, har ekskong Konstantin og prinsesse Anne-Marie, deres båd liggende. En meget flot båd, bygget efter græske normer, båden er kun 7 år gammel, bygget i træ, og apteret i det fineste teaktræ. Jeg var heldig, at den var ved kaj, så jeg fik nogle dejlige billeder.

I morgen onsdag sejler vi mod Hydra.