Porto Heli var en god oplevelse, men nu gjaldt det Hydra. På hydra er alt motoriseret køretøj forbudt, al transport foregår på små trækvogne, heste og muldyr, det eneste køretøj på øen er en skraldebil. Men her er mange turister, og rigtig mange kommer til øen i små, og meget hurtige færger som fiser rundt konstant næsten 24 timer i døgnet. Og rigtig mange kommer i egen / lejet båd, vi anduvede kl. 10 om formiddagen, men pladserne ved kajen var optaget, hvad så, jo det er sådan at næste række både blot lader deres anker gå,  og så bakker man sin hæk ind mellem to både og fortøjer til dem, og sådan bliver man ved til der ligger 5 række både, hæk mod stævn. Vi var godtnok spændte på om denne gordiske knude af 45 ankre med kæder, nogen sinde blev løst op. Men stille og rolig sejlede de forskellige både ud af havnen, uden problemer, det var godt. Midt om aftenen var der ellers fest på bådene, præcis som var man i Skagen, masser af fulde mennesker, som holdt en vågen hele natten. Men Hydra er en dejlig ø, som for resten ingen grundvand har, og får sejlet 1000 kubikmeter til øen hver dag året rundt, vandet bliver hentet tæt ved Poros.

Efter Hydra gik vores tur videre til Methana, en lille by og ikke, viste det sig, særlig interessant. Det eneste vi havde hørt om Methane var, at hvis ens undervandskrog trængte til at blive renset for begroning, skulle man bare finde en plads i havnen nogle dage, så så forsvinder al begroning og ruer med videre. Og grunden hertil er,  at midt i havnebassinet er der en kilde som pumper ildelugtende mælkeagtig svovl ud, vi blev her kun en nat.

Vi havde talt om, at vi lørdag ville til kaj i Poros, for at begynde at rigge båden af. Vel forankret ved kajen, med 50 meter anker kæde fra boven, og to liner i land og mase af  fendere, ville vi dag lige leje en bil til en lille udflugt søndag. Men da Finn kom tilbage til båden, vendte en af de store færger rundt, med tre meget store bølger til følge, og bum, bang ramte båden kajen med stort kraft og fik en stort hul i skroget. Det viste sig at en udlejnings båd havde fisket vores anker op, så der ikke var noget, som holdt os fra kajen, det er bare øv øv øv.

Søndag, efter at skaden var begrænset og pakket vandtæt, lagde vi båden ud på vores bøje, jeg skulle ingen steder, hvis båden skulle efterlades ved kajen.

Kohrinth, hvor mange gange her vi ikke hørt om Paulus`s breve til menigheden Kohrinth (kohrintherbrevene), og her er det tale om det antikke Kohrinth, det ville vi besøge. Et par gange har vi mødt besætningen fra en Malø, Cat Coquette,  Steffen og Lone -  vi havde aftalt med dem, at vi skulle tage turen sammen. Og det blev en dejlig tur, og ganske fantastisk at se, hvor langt man dengang var foran os nordiske mennesker. Men ligesom mange af de berømte steder vi har besøgt, er det en smule svært at danne sig et ordentlig billede af, hvordan det har set ud, måske man skulle forsøge sig med små modeller af bebyggelserne, placeret rundt på områderne.

Kærlighedens evangelium

”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde…Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind…Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt…Så bliv da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men største af dem er kærligheden”

Skriver Paulus