Carba er sat på land hos Poros Marine Boatyard service, ikke som navnet antyder ligger på øen Poros, men på Peloponnes 2 km uden for byen Galatas  http://goo.gl/maps/9Gp26.

Alt gik efter planen med optagning, og det var en fornøjelse at se hvor professionelt, Takis og hans folk håndterede båden. Det tog os et par dage at lukke båden ned til vinter, så det var med en god fornemmelse at vi lørdag den 7. september, kunne rejse hjem til Dk.

Og det blev et dejligt gensyn med vores familie, som havde arrangeret en lille ”velkomst komsammen” med de folk som havde været med på dele af turen, hyggeligt.

Efter så lang tid på båden, ta`r det lidt til at vende sig til livet med fast grund under fødderne, det at sove uden man kan høre vandet klukke og båden gynge er lidt svært, værst af alt er at der er koldt og vådt i Glyngøre, men sådan er det jo.

Vi vil gerne takke vores gaster for en dejlig tur, og håber vi får fornøjelsen af at være sammen med jer på båden til næste år.

Til alle i andre gæve sejlere, som vi har mødt på vores tur, vil vi bare sige tusinde tak for nogle dejlige stunder, og håber at vi mødes til næste år.

Tak for i år.

 

Udsigt til værftet, fra Poros

Der arbejdes med bånd til kranen.

Så er båden ude af vandet

Forsigtigt løftes båden på plads

Så skal båden bare på plads i stativet

Udsigten fra cockpittet.

Her er lidt god stemning fra Poros

http://youtu.be/SQ3mGiB3Kuw