Istanbul dag 1. 29/7

Seks himmelstræbende minaretter og en enorm kuppel, udgør Istanbuls imponerende varetegn.

Moskèens to navne er begge ganske betegnende, for hele dette imponerende bygningsværk, som Sultan Ahmet 1., lod opføre i 1609-16. Moskèen har givet navn til hele kvarteret omkring, Sultanahmet.

Men i folkemunde, blev den kendt som Den Blå Moskèe, fordi den indvendig er meget overdådig udsmykket med især blå fliser, mere end nogen anden Moskèe. Fliserne er bemalet med blomstermotiver, geometriske mønstre og stiliseret korancitater.

Men selv om Tyrkiet er kendt for sine keramikfliser, var det ikke Tyrkerne selv der havde penslen i hånden, da teknikken med bemalede fliser blev udviklet. De største flisemestre var krigsfanger fra Persien som Sultan Selim den Grusomme i 1500-tallet bragte med hjem fra Tabriz.


Vi havde afsat vores første dag i Istanbul, til Den Blå Moskèe. Men først måtte vi tà en af de mange færger der i pendulfart krydser Bosporostrædet og fragter tusinde og atter tusinde mennesker fra den Asiatiske side til den Europæiske side, en meget flot tur på små 30 minutter.

Ramadanen var slut i mandags, og så bliver der festet i tre dage, hvor rigtig mange Tyrker valfarter til Istanbul, så der var rigtig maaaaaange i byen onsdag, det var næsten for meget og varmen hang tungt i gaderne. Det blev et spændende besøg, og den er godt nok stor, den Moskèe.

Efter besøget, var der blevet tid til frokost, men lige inden vi var fremme ved restauranten, lød der et hyl, Jytte var faldet ned af det ujævne fortov, isposer og trøstende ord fra børnebørn hjalp ikke, var der nu brækket noget, vi måtte en tur på det offentlige sygehus, for at få benet røntgen fotograferet.

Heldigvis var det kun en kraftig forstuvning, men benet skal holdes afkølet og i ro mange dage fremover, så ikke mere Istanbul til Jytte.

Fortsættelse følger....................