7/8

 

Sigøjnermusik, jazz og tyrkisk pop blander sig med bønnekald og bilhorn.  Tørklædeklædte kvinder drikker te med punkere. Istanbul har dybe rødder og højt til loftet. Europa og Orienten mødes, ny musik bliver til, og en stadig skiftende mosaik af kultur dukker frem under sol og halvmåne

Vi havde set frem til et par dage rundt i Istanbuls spændende gader og museer, men sådan blev det ikke i denne omgang. Efter Jytte`s styrt måtte vi jo en tur på det lokale hospital, for at få konstateret at der ikke var brækket noget i foden, og tro mig det var en speciel oplevelse.

Der mødte os en blanding af en travl hovedbanegård, dårlig ventileret venterum, portører der farer rundt med utildækkede patienter med slanger stikkende ud af kroppen, folk i kørestole, flere med brækkede lemmer, ventende forældre uden for de forskellige behandlingsrum, vagter på gangene og en masse personale rendende rundt, alle med en mobiltelefon, som flittigt bliver brugt, og vi så enkelte i de åbenstående kontorer sidde og halvsove.

Vi blev henvist til en læge, der havde kontor i et hjørne af gipsrummet, hvor der i løbet af dagen, havde været adskillige behandlinger i gang. Der flød med gips alle vegne, han kikkede på foden, skrev nogle linjer på et stykke papir, og så blev vi vist ud igen, der skulle betales inden behandlingen kunne startes.

Betalingen foregår ved at man besøger tre forskellige kontorer, som er spredt på området. Ingen kunne forstå engelsk, men ved fagter og små sedler fra det forrige kontor lykkedes det mig at betale de 55 Tyrkiske lire, som var prisen.

Tilbage til patienten, som sammen med adskillige andre havde siddet på gangen, med deres måske brækkede lemmer, blev det endelig vores tur. Først et røntgenbillede, ikke noget med papir på briksen, ingen afspritning fra forrige patient, nej bare op på briksen. Så tilbage til gipsrummet og lægen, der allerede studerede billedet. Efter lang tid, fik han via google translate forklaret, at det bare var en kraftig forstuvning, dejligt. Foden i ro i mange dage, så ikke mere Istanbul til Jytte.

Den sidste eftermiddag, dristede vi os dog en lille tur til byen, satte os på pladsen uden for den Egyptiske basar, og nød duftene, lydene og alle de spændende mennesker på pladsen.



Jeg fik trænet brug af 70-300 mm objektivet.