10/8

Efter i meget lang tid, at have sloges med modvind, modstrøm, modsø og masser af motor sejlads, ja næsten alt imod, på vores vej til Istanbul, får piben nu en anden lyd. Vi skal nu nyde medstrøm, medvind fra den rigtige retning, medløbende sø, sejlads stort set kun for sejl, med andre ord det bliver en dans på roser, fra nu af og til vi er tilbage ved vores vinterhavn i Poros.

Det var jo meningen, at vi ville følge Tyrkerkysten tilbage, og så krydse det Ægæiske hav, længere sydover. Men der er ikke rigtige gode vejrudsigter, så vi kan være sikre på, at nå over i nærheden af Athen inden den 29 august, hvor Annemarie og Lars Bo kommer på besøg. Så derfor krydser vi overaf nogenlunde samme rute, som vi kom fra. Så flytter vi opsamlingen af vores gæster til Chalkis, og afleverer dem i Porto Raftis, et trygt, sikkert og fantastisk flot sejlads område, uden den store risiko for de hårde vinde.

Nå tilbage til Istanbul.

Vi havde aftalt med Nordstjernen, at vi ville slå følge ud af Marmarhavet, de ville komme forbi vores havn for at tanke diesel. Det gjorde de også, men tæt på havnen fik de alvorlige motorproblemer, tyk sort røg fra motoren, hvad var det? Fortøjet i havnen, gik Helge og jeg i gang med at eftersøge fejlen, det viste sig at en slange var knækket, så efter en times tid var fejle udbedret og vi kunne fortsætte.

Først skulle Bosporusstrædet krydses, vi ville have foreviget vores både neden for Istanbuls store moskeer, som ser fantastiske ud fra vandsiden.  Vi sejlede videre mod øst, men først måtte vi siksakke gennem alle de store tankere og fragtskibe, som ligger på anker og venter til det bliver deres tur til af komme til kaj for at hente eller losse fragt. Jytte talte 70 og så opgav hun at tælle flere, der var skibe så langt øjet rakte.

Vi tog en enkelt overnatning, inden vi sejlede til Marmara øerne, der skulle dykkes efter konkylier, og vi fandt tre i det dejlige klare vand.  Enne plukkede en hel sæk muslinger, som skulle grilles i den nærliggende by. Det blev en sjov aften, mange af byens indbyggere lå deres vej forbi kajen, hvor vi sad. Nogle få kunne lidt engelsk, og prøvede virkeligt at kommunikere med os, andre var hjemme hos familien på sommerferie, flere af dem boede i Tyskland. På et tidspunkt, kom en lille familie med en kæmpe pose tomater og to liter råmælk fra deres køer. Det skulle vi ha, konen fik os forklaret at det var bedst at koge mælken, så der var dømt lumomba i den næste havn, dejligt.

Efter en nat for anker, der hvor Marmarhavet bliver til Dandarnellerne, vi ankerede op i havnebassinet, i den lille by Lapseki, blev der et voldsomt lyn-, torden- og virkeligt meget regnvejr, godt vi lå sikkert. Sidst på formiddagen var det overstået og vi kunne fortsætte vores tur til Canakale.

I Canakale, hvor vi blev et par dage for at se lidt på byen, skulle vi den sidste dag tjekke ud af Tyrkiet. Så startede det sædvanlige cirkus, vi havde jo oplevet det ved indtjekningen. Tyrkerne vil så gerne vise at de har styr på tingene, der bliver nærlæst i pas og parpirer, der bliver stillet spørgsmål, der bliver hidkaldt havnemestre og toldere. Havneassistenten fiser rundt fra den ene til den anden med vores papirer og pas og ser fantastisk betydningsfuld ud, og hvad bruger de dog alle de kopier som bliver taget til, ja man undres. Et lyspunkt , i dette cirkus var, pludseligt blev kontoret invaderet af Russiske vikinger, ja det var rigtige, ægte vikinger eller hvad de nu hedder på russisk. De var kommet sejlende i deres lille skib fra Volga gennem Sortehavet, på deres vej til Serbien, så de har langt igen. Vi faldt i snak med Dem og det var spændende. Jeg inviterede Dem ombord på Carba , det var småt med søkort, så de kunne få lov til at affotografere vores, vi kunne fortælle og de steder vi havde brugt på vores tur fra Korfu til Canakale, det bragte lykke. Efterfølgende skulle der tages billeder af Deres båd og alt deres udstyr, det var en spændende oplevelse.

Vi sagde farvel til Tyrkiet, for at nyde en fantastisk sejlads mod Lemnos, vores topfart 9,3 medvind og medstrøm, dejligt. Vi kunne ankre op i den store sydlige bugt Moudhros efter ca 8 timer, som Enne sagde, det er næsten som at komme hjem.

I dag søndag, tjekker vi så ind i Grækenland igen.