Vi er nu på 6. døgn i Porto Rafti, og regner med at blive her til Jytte afmønstrer den 14 juli, vi ligger rigtig godt og sikkert på en fast moring, som vi har lånt af vore Græske venner, Erika og Marcos. 4 stk. 50 kg ankre, 20 meter kæde i hver anker, samlet i midten, hvorfra der går 2 stk. 22mm tov op til bøjen, så der skal blæse meget, inden vi sejler med det.

Rorto Rafti er et dejlig sted at ligge, her er alt hvad man har brug for. Når du ikke gider alt tabanaklet i byen, sejler vi til bage til båden og nyder stilheden, tàr en forfriskende dukkert, nyder solnedgangen til et dejligt måltid mad gerne med et glas kold retzina…

Den græske krise mærker vi ikke meget til, sidste weekend var bankautomaterne tomme vi forsøgte 3 forskellige, men tirsdag var der igen penge i automaterne. Grækere kan dog nu kun hæve 60 Eu om dagen, turister kan hæve hvad de har brug for. Det bliver spændende at se efter afstemningen på søndag.

Vi forlader båden fra mandag, for at rejse en tur rundt her på fastlandet. V regner med at ende i Athen, bl.a. for at gøre forskellige indkøb, som kun kan foretages i hovedstaden.