Den vind, den vind. Meningen var at vi ville blive i Porto Rafti, men hård vind fik os på andre tanker. Vi søgte over på den anden side af Attika, her er vinden aldrig så hård, det vil sige at her kan sejles behageligt, selv ved høje vindstyrker, hvilket er væsentligt når jeg nu får ny besætning på torsdag.

Det har ellers været noget af en spændende uge, vi har været igennem, først det Græske valg, så alle de spændende forhandlinger om den Græske fremtid, de lange køer ved pengeautomaterne, der har været skrevet stolpe op og stolpe ned om fremtiden for den almindelige Græker, om landets evt. udtræden at EU osv. osv. De eneste som vi ikke mærker noget på er Grækerne, de fortsætter i deres altid rolige, og meget afslappede tempo, med deres trofaste frappè i hånden. Man skulle tro de ikke kendte hele sandheden, eller også er de så hårdhudede, og blevet vandt til, gennem de sidste 5 år, at der kommer nogen og redder dem på målstregen, (og det gjorde der jo også).

Nå, øen Salamina, hvor vi er nu, er ikke det mest opløftende sted, vi har besøgt. Det er nemt at komme til og fra lufthavnen, man ligger sikkert og der kort afstand herfra til dejlige badestrande, på under en time er du i centrum af Piræus. Torsdag er store markedsdag, det blev en hyggelig dag, søndag tilbragte vi ved stranden.

 

 

Jytte rejser i morgen kl. 11, og torsdag kommer mine gæster, så skal jeg ud at sejle igen, det bliver dejligt, jeg har havne kuller………