Arkiv foto

 

Nu er det sådan, at vi efter at havde set Tivat og tjekket ud af Monternegro, ville lige flytte båden til en stille bugt 1 mil fra byen. Jytte var i kabyssen og tilberedte vores aftensmad, jeg tog ankeret og ville sejle, men jeg snublede på dækket og fik en af de små strittende skruer som holder vores sprayhood hamret direkte ind i knæskallen av av.

Næste dag skulle vi så sejle, i fjorden var der stille blank vand, men ude til havs var der 8 – 12 m/s fra syd, med masser af rul og ganske store bølger, så det var 20 ret hårde mil med et dårligt knæ.

Sikkert i bugten / havnen i Cavtat, skulle vi så bare hitte hvor Customspolice holdt til, og det var godt nok ikke nemt, vi kaldte dem flere gange på Vhf radioen uden svar. Til sidst tog vi en plads ved kajen og opsøgte dem. De lå godt gemt bag adskillige restauranter i et lille ydmygt kontor, ja vi ville gerne tjekkes ind. Men, men, så nemt var det ikke. På en lille monitor kunne den kvindelige betjent ikke se vores båd, for vi lå godt nok tre pladser uden for billedet. Vi spurgte den kvindelige betjent, om hun ikke kunne gøre en undtagelse, da kaptajnen havde et skadet ben, (for det gjorde virkeligt ondt), og tjekke os ind, så kaptajnen kunde komme til læge, men svaret var, ”på ingen måde nej nej, absolut nej”.

Tilbage til båden og op med ankeret, tre, pladser til styrbord. Jytte ud med ankeret, jeg bakker ind, men nu sker det så, kæden hopper af ankerspillet og løber løbsk. Inden jeg får mig haltet op til ankerspillet og bremset kæden, har vi næsten smidt vores 100 meter kæde. Gode råd er dyre, vinden tager til og sender nogle gevaldige pust på tværs af båden, en tilkommen ung knøs af en havnebetjent begynder at himle op om min uduelighed som kaptajn. En bådejer kommer med flere tilråb på et ganske uforståeligt sprog. – Her gik de godt nok over stregen-. Vi mærker tydeligt at blodet så småt begynder at koge i os begge, men får dog styr på situationen og når ind til kajen og får kastet vores bagliner ind, så vi kan blive fortøjet. Ham knøsen, som rettelig var ansat til at tage imod folks liner, var ganske uenig med os i, hvor vi skulle lægge til. Kun modvillig tog han vores liner under stort brokkeri. Han kunne slet ikke forstå, at der var problemer med vores ankerspil, og at vi ikke bare lige kunne trække 100 meter kæde op og ankre om. Nu blev det også for meget for Jytte, godt han ikke forstår Danska sproge!!!

Tilbage til Customspolice, herefter hen til havnekaptajnen, en ældre, meget sød herre, som mente at alt nok skulle gå. Vi skulle bare nyde vores ophold i hans dejlige land, hvis vi lige betalte cruising permitment og skat, for de 90 dage som vi skal være i Kroatien, 157 EU. Så måtte vi også være op til 8 personer ombord, det var jo rimeligt nok.

Tilbage efter vores pas hos Policen, som nu glædeligt kunne fortælle, at jeg nu frit kunne søge læge, når jeg lige havde flyttet båden fra deres kaj. Jytte havde taget EU penge med til at betale ”den unge knøs” med, han skulle ha hvad der svarede til 14 EU men atter nej, han ville kun have Kroatiske kroner, så hen til en bankautomat for at veksle til kroner, inden vi kunne sejle.  Den indtjekning var en rigtig øvoplevelse, og så med et dårligt ben.

 

Vinden var nu tiltaget til omkring 12 m/s, vi skulle finde en ankerplads i den østlige bugt, inden den truende regn kom, hvilket lykkedes.

For at runde dagen af, startede der kl 23 det værste tordenvejr, vi nogensinde har oplevet. Masser af lyn og torden, regn, kæmpehagl og kraftig vind piskede ned i to og en halv time, så er det rigtig skønt at være lystsejler.

Billeder fik jeg ingen af, da der var andet at tænke på.

 

 

 

Det er med en lille smule vemod, at vi må sige farvel til dette smukke land, da specielt til Buka Koterski fjorden. Vi har nydt vores ophold her, 8 dejlige dage, som efterlader det allerbedste indtryk af et land der er på vej frem. Her er masser af byggeaktiviteter, tilsyneladende glade og flittige mennesker. Her er rimelig opryddet alle vegne, vi ser ikke affald som ligger og flyder, masser af folk der arbejder flittigt. Frem for alt meget venlige mennesker, der vil os.

Efter Kotor sejlede vi til den nordøstlige del af fjorden, til Risan. Her væk fra den turistede del af landet, mangler man nok lidt mere inden man kommer på højde med for eks. Bar, Kotor og Tivat og som vi besøgte den sidste dag for at tjekke ud af landet.

Vi tjekkede ud i Tivat, hvor folkene fra den store marina bredvilligt hjalp os og så endda uden at tage penge for det, fantastisk. 

I øvrigt fandt vi i Risan, Montenegros ældste gade, som hele vejen op af bjerget er smukt bevaret.

Havnepenge i Montenegro, i de 8 dage vi var her 62 EU, resten for vores eget anker, super det kan vi lì.

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=20#sigFreeId59dfdfbf6c

 

 

 

 

 

 

Efter Bikova sejlede vi mod fjorden Boka Kotorski, som efter vores mening, er Montenegros sejlerparadis. Godt nok er der dejligt langs kysten, men der er kun få muligheder for at ankre op for natten. Her i fjorden er der alle muligheder, fra meget dyre havne, eller som vi har gjort, fundet små idyliske og sikre steder, og så smide ankeret og nyde det fantastiske bjerglandskab, som omkranser hele fjorden.

Første stop i Boka Kotorska, var nær lufthavnen i Tivat. Kun fordi jeg gerne ville spotte en god plads til at sætte min gast Bo af. Bo sejler med fra Split i Kroatien og her til Tivat, fra 24. til 31. august. Vi var en lille smut i land, men ellers var der hygge på båden.

I dag 4. maj sejlede vi så de sidste 15 mil, til Kotor, og det var en fantastisk oplevelse. Fjorden var helt blank i det vindstille vejr og vi nød bare det ene smukke natur sceneri efter det andet. Man kan næsten tabe pusten, så flot er det. Til tider blev ens tanker henledt på en bjergsø i Østrig eller Schweiz

Vel opankret i bugten ved Kotor, skulle vi lige et smut i land, for at smugkikke lidt på den befæstede gamle by, omgivet af en bymur som rækker langt op i bjergene.

Byen og dens befæstning skal vi opleve de kommende dage.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=20#sigFreeIdd751b2cb16

 

 

 

 

Er det ikke bare eventyrlig, at man kan bo i sin båd på sit anker, med udsigt til en af UNESCOS byer som blev indskrevet på verdensarvslisten i 1979 på grund af sin smukke og spændende arkitekttur, og så er det gratis, det er da fantastisk.

Kotor ligger i det sydøstlige hjørne, af den dybeste og længste fjord i Adriaterhavet, for foden af bjerget Orjen (1985 meter høj) i Lovcen – bjergene, fjorden er den sydligste fjord i Europa.

Fra ca. 1400 til omkring 1800 hørte Kotor og området her, under Veneziza, som man kan se på byens akitektur. Byens placering i bunden af fjorden, og beskyttet af bjerge og alligevel centralt i regionen, begunstigede længe Kotor som havn og handelsby. Kotor var en sikker by, bymuren var så solid, at byen aldrig er blevet direkte intaget af nogen. Da byen sammen med Dubrovnik (nu Kroatien) og resten af det nordvestlige Montenegro blev indlemmet i Østrig/Ungarn i 1813, var det som følge af Napoleons nederlag på slagmarken og Kotor blev en del af byttet og indlemmet i Dalmatien.

Den 15 april 1979 blev området ramt af et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,3 på Richter, med store ødelæggelser til følge og først hen i 2010 erne er genopbygningen gennemført med international støtte, under værdig hensyntagen til gammel byggestil og moderne krav til sikring mod jordskælv.

Kotor er i dag en af Montenegros største turistseværdigheder, og anløbes næsten dagligt af store krydstogtskibe, gæsterne herfra nøjes med at kikke op på den lange by mur, og bare vandre rundt i byen, der er for langt derop.

Netop den lange bymur, var udset til at være vores dags-projekt. 3 Eu var prisen for at bestige denne fantastiske mur, 1350 trin førte os op til en udsigt som man skal lede længe efter, en fantastisk panoramaudsigt ud over den inderste del af Boka Kotorska fjorden, møde os.

Vi sad længe heroppe på toppen, ikke fordi der var meget, meget, meget langt her op, nej nej ;-) men fordi her var bare så fantastisk smukt. Og så kunne vi kikke hjem (billede 0139 den mindste sejlbåd).

Vel nede efter en god strop tur, hyggede vi med kold fadøl på en af de utallige restauranter i byen, hjem på båden og til ”en lille morfar” i cockpittet, med udsigt helt til toppen. Super dag.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=20#sigFreeIdb384501b7f

 

 

 

Montenegro eller oversat fra Italiensk og spansk til ”De sorte bjerge”

Og det er lige sådan, at det ser ud, det første møde med Montenegro, høje mørke bjerge, med en ugæstfri, skarp klippekyst, hvor Adriaterhavet slår ind. Forhåbentlig bliver det mere gæstfrit.

 Vi ankom den 1.juni, efter en noget anstrengende sejlads fra Kassiopi i Grækenland, 163 sømil og 26 timer sydligere, hvor vi iøvrigt sagde farvel til Jalifour, som sejlede mod Italien.

Egentlig gik turen her op ganske godt. Vi sejlede ud i vindstille, som skiftede til nordlig vind op til 8-9 ms, så var der kryds, først med den store genua, som senere blev rullet ind og den lille fok blev sat. Til natten blev det helt vindstille og motorsejlads. Kl 5 tog vinden til, en dejlig halvvind som blev frisk, op med den lille fog igen og så gik det derudaf.

Det var jo meningen vi ville til Albanien, men vi har mødt flere som ikke taler specielt pænt om dette land, bl.a. historier om korrupte havnemestre, som lovede at tjekke en båd ud. De forlod så havnen i den tro at alt var ok, efter 20 mil blev de indhentet af den Italienske coastguard, (Albanien har udliciteret beskyttelsen af deres søterritorie til Italien) herefter blev de anholdt, og måtte sejle tilbage for at afgive forklaring på hvorfor de havde forladt landet illegalt. Havnefogeden havde ikke holdt, hvad han lovede

Historien endte med, at båd og besætning blev frigivet og måtte sejle. Samme sejler måtte betale 255 EU for 4 dages ophold i landet, det er mange penge!! Så derfor sejlede vi videre til Montenegro.

Vel ankommet til Bar, skulle det tjekkes ind. I ”piloten” står der, at man skal sejle til Customs kajen, hvor man i øvrigt kan blive et par dage. Først til havnemester for at ordne papirerne, så i banken for at betale de 30 EU, som det koster for at sejle i Montenegro i 8 dage, tilbage til havnemesteren, for at vise at vi har betalt. Så herefter en tur til politiet for at få stemplet pas osv. Her fik vi så den besked, at det med et par dage ved Customs kajen gjaldt ikke mere, i marinaen med os. 62 EU per nat inkl. vand, strøm og internet, sådan, dyrt!!

Vi sejler helt bestemt videre i morgen, når båden og besætning er vasket og har fået en ordentlig overhaling.

 

2 Juni

 Næste destination Bigova, en dejlig bugt hvor vi lånte en gratis morring imod at spise på den lokale restaurant, som serverede god mad med lokal vin, super. Pris 39 EU

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=20#sigFreeIdf6585e0010