30 Maj Kassiopi

I går anduvede vi Kassiopi på norsspidsen af Korfu. Det er næsten 3 år siden, vi første gang ankom til denne dejlige havn. Det var den 15. juni 2013, vi var da på vej til ” Det store Grækenlands eventyr”.

Den gang ankom vi med hele vores familie, direkte fra Sicilien efter 48 timer i søen. Vi var alle meget spændte på hvordan det var at anløbe en Græsk havn. Hvordan bærer man sig ad, hvad koster det, hvor tjekker man ind, er myndighederne til at håndtere? osv. osv.

Sammenlagt har vi fysisk været halvanden år på båden, og vi har fået en hulens masse erfaring med sejlads i det græske farvand, specielt omkring ankring har vi lært en masse. Det vil vi helt sikkert praktisere, når vi kommer hjem.

”Det store Grækenlands eventyr”, har været en fantastisk rejse for os begge to, og vi håber at alle vores gæster har nydt lige så meget som os. Men alting har en ende, lige nu hvor vi er på vej ud af landet er det godt nok lidt vemodig, men vi mener at tiden er moden til nye udfordringer.

Det er masser af gode og fantastiske oplevelser at tænke tilbage på. Vi har mødt mange skønne mennesker, som vi har knyttet varige venskaber med. Vi har hygget os sammen, grillet, nydt dejlig vin, hjulpet og støttet hinanden, hvis der har været problemer, eller bare været lige i nærheden.

Og så er der jo alle Grækerne. Et fantastisk åben, glad, hjælpsom og stolt folkefærd, som ikke lader sig gå på af små bagateller. De tar` sig masser af tid til at hænge ud på de små tavernaer med vennerne og tilsyneladende lever de efter devisen ”tingene løser nok sig selv, hvis bare man venter længe nok!!!.

Som gæst i dette smukke, varme, fantastiske land, med alt deres azur blå vand, dejlige bugter, skønne små byer og mindst 777 eventyrlige øer, vil vi ikke komme ind på Deres måde at drive landet på. Blot nyde alt det bedste af fra den Græske kultur, deres dejlige mad, oliven, fisk, grønsager og ikke at forglemme deres Retzina.

 

Vi har samlet et lille udpluk af vores billeder som bringer minder og glæde frem.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=25#sigFreeId582d722ba7
 

 

Vi blev i Lefkas by til onsdag for at få bragt forskellige ting på plads, Lefka by er et godt sted for indkøb til båden, her er mindst 5 udstyrs handlere, så udvalget er stort i byen. Byen har i øvrigt, en hyggekig gågade med mange små restauranter og gode butikker.

Vi stod meget tidligt op onsdag, så vi kunne komme med den første broåbning kl. 7.00. Så vi kunne komme nord over, inden den hårde nordvestlige vind tog fat, hvilket ikke lykkedes os helt. Planen var, at vi skulle ramme Paxos, men vi måtte falde af, og valgte i stedet at anløbe Parga på en hård bidevind. De sidste par timer loggede vi 8 knob, godt nok med en smule støtte fra maskinen. Sikkert i ankerbugten blev vi inviteret  på kaffe og arme riddere hos Ilse og Folke på s/y Jalifour, de var kommet hertil tirsdag.

Torsdag vil vi besøge floden Acheron, eller Styx.

Floden Styx som i følge mytologien er porten til dødsriget, det var her færgemanden Choron fragtede de døde over floden til underverdenen, hvor guden Haders var hersker. Nogle mener, at nutidens flod Acheron er den samme som i mystiske flod Styx. Der er i hvert fald her, at man i dag kan besøge Nekromanteion – stedet, der betragtes som porten til dødsriget.

Prisen for at blive fragtet over floden Styx, af færgemanden Choron var et gul stykke, som jo bekendt bæres af flere som ring i øret.

 

 

Dødsoraklet Nekromanteion eller ruinerne af dødsoraklet ligger på en lille høj nord for floden Acheron. I oldtiden var stedet en lille ø i floden Styx / Acheron også kaldet sukkenes flod. Oraklet fungerede ud fra den formodning om, at de døde sjæle, som havde forladt deres kroppe, kunne hjælpe de levende med at se ind i fremtiden.

Pilgrimme var omtågede af at være holdt isolerede i mørke i dagevis, tvunget til at leve på spartansk diæt. Afkræftede og bange blev de ført ned i den fugtige og mørke krypt. Her fik de fremstammet deres spørgsmål til de døde sjæle – måske fik de også et svar?

Det var imidlertid en farlig affære at nærme sig underverdenen, der skulle erfarne præster til at stå for ceremonierne, og de pilgrimme måtte love ikke at røbe noget om, hvad de har set eller hørt- ellers ville guden Hades, underverdenens hersker, tage en grusom hævn?

 

Vi lejede, sammen Ilse og Folke, en bil for at køre de små 40 km til floden Styx`s udspring i bjergene nordøst for Pagina, en flot tur blev det. Vi vandrede i en meget smuk tur, det sidste stykke op i kløften, hvor kilderne springer med skønt køligt vand. Mod de hvide kalksten virker vandet helt azurblå. Herefter besluttede vi os for at tage imod tilbud om en River Rafting tur, som vi fik nede på parkeringspladsen. Det blev en fantastisk oplevelse, bare at suse ned af floden, med fuld fart og padle som gale, det var sjovt.

Nu gik turen ned langs floden til Nekromanteion, tæt på det flodleje hvor vander rammer middelhavet. Efter nogen besvær fandt vi det endeligt, i dag ligger oraklet ikke på en lille ø, men på toppen af et lille bjerg omgivet af landsbyen Mesopòtamo.

Ruinen var en spændende oplevelse, bygget i en stil som vi ikke har set tidligere, kæmpe stenblokke kilet sammen med en masse skæve vinkler, på en meget interesant og smuk måde. Det er stadig mulig at komme ned i selve krybten, og vi kan sandelig godt forstå at de pilgrimme blev noget bange. Et flot sted med en fantastisk udsigt over det flade landskab.

Tilbage til Parga nød vi et godt måltid inden vi sejlede ud til bådene, Go nat.

 PS. Bugten her i Parga er noget urolig om natten, så rul rul

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=25#sigFreeId639de471d6

 

 

 

 

En søndag morgen i 1953 blev de Ioniske øer ramt af det kraftigste jordskælv siden 1858. Efter 2 timer dirrede seismograferne stadig. Men det var kun den første jordskælvsbølge, der blev efterfulgt af mange flere de næste døgn, ødelæggelserne var meget omfattende. På Itkaka stod der kun 30 procent af øens smukke huse tilbage, det var en national katestrofe for det fattige Grækenland.

Under genopbygningen blev der stillet skrappe krav til jordskælvsikring af den nye huse, så på den vis er det sejsmiske område blevet mere sikkert.

Det var en fantastisk indsejling til den smukke havneby Vathi, grønne bjergsider med de smukkeste huse i de skønneste farver sprang os i møde. Vi valgte at ankre op ved den lille ø midt i bugten, nu med en lille kirke på, men der fortælles at der tidligere har været fængsel her.

I kikkerten kunne vi se en dansk båd i bugten. Det viste sig at være vores bekendte, Steffen og Lone, som lige var ankommet fra deres vinterhi i Port Ragusa på Sicilien - i øvrigt den vinterhavn som vi skal være i til den kommende vinter. Ilse og Folke ankom senere til Vathi bugten, efter sundowner på Jalifour og et besøg hos Steffen og Lone, hvor vi fik en masse gode oplysninger om Port Ragusa, sluttede en dejlig dag.

Fredag aften var der fælles madaften med Ilse og Folke på Carba, en hyggelig aften med masser af gode historier og godt humør, menuen stod på colakylling og hjemmelavet ratatuille med stegte kartofler.

Lørdag var en rigtig blæse, regne og ruske dag, men ankeret holdt til strabadserne, så der var dømt hjemlig hygge på båden, sidst på eftermiddagen klarede det op til en dejlig stroptur bugten rundt.

 

I dag søndag, lettede vi anker kl. 7 for at sejle ca. 20 mil til øen Lefkas, for at gense Nidri vandfaldet, hvor vi var for 3 år siden sammen med familien.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=25#sigFreeId2c7659b6fa

 

 

 

Det kulsorte skibsvrag, der rager op over vandoverfladen, inde under kysten ved Nidri, har en sælig historie. Det er et gammelt fragtskib, der blev brugt til at fragte byggematerialer mellem de små øer uden for Nidri. Da ejeren opankrede skibet mellem Nidri og Yeni-halvøen og senere afgik ved døden, tog ingen notits af skibet, der langsomt begyndte at gå til. Til sidst sank skibet, og i dag er det en slags minde om en svunden tid. Episoden fandt sted for over 70 år siden og siger en del om Græsk mentalitet. Nogle ting løser sig selv, hvis bare man venter længe nok !!!

Søndag middag anløb vi den skønne bugt over for byen Nidri, vi skulle jo gense de flotte vandfald, som vi badede i 2013 sammen med familien. Bade det kan vi endnu ikke i år, der er først begyndt at blive en smule varmere hernede. Nu kan temperaturen snige sig over de 20 grader, vandet er stadig for koldt til et bad, ikke over 17- 18 grader. Vi har nemlig en regel her ombord, kaptajnens krop må ikke komme i vand under 26 grader, så det må vi hellere overholde.

Ilse og Folke havde valgt at gøre os følge op til vandfaldene, det blev en hyggelig og flot tur derop, som alle nød. Et lille pust på nedturen gjorde godt inden vi kunne nyde den mest stille og fredfyldte aften i den skønne bugt.

 

Mandag sejler vi til Lefka by

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=25#sigFreeId22b90b8715

 

 

 

Zàkynthos by var hyggelig at gense, vi var her fra 6 til 9 juli 2013 sammen med familien fra Skive, dengang besøgte vi skildpaddebugten, i år sejlede vi direkte til byen.

Der var planlagt den helt store serviceeftersyn på motoren, med skift af filtre, impeller olie osv, så der var nok at tà fat på, desuden var vi nød til at besøge Vodafone, vores internet var ikke ok.

Vi skulle også finde en gasmand som kunne sælge os nogle nye gasslanger, de sidste mange dage har der været gaslugt i cockpittet, når der blev brugt gas til komfuret. Det viste sig at blive den vanskelige del af opgaverne. Efter megen søgen lykkedes det dog, 5 km uden for byen, at finde en reparatør som kunne flække noget sammen vi kunne bruge. Vores gassystem på båden er tysk og det passer ikke sammen med det Græske.

Efter veloverståede opgaver, og ind imellem gode spadsereture rundt i byen, blev der tid til en bette lur. Midt under luren sprang vores ankerspil pludselig i gang og trak kæden op, så det bragede i hele skibet. Hurtig fik vi afbrudt strøm, hvad var nu det? Godt vi var hjemme ellers kunne det ha fået katastrofale følger, sågar kunne det hele være brændt af.

 Efter rådslagning blev vi enige om, at her måtte vi ha hjælp fra en professionel. Havnefogeden blev hidkaldt og blev sat ind i sagerne. Han skaffede den fornødne hjælp, som dog først kunne lave det til i morgen tidlig, som så viste sig at blive kl 15. Nå pyt, han løste opgaven, noget med en printplade i styrehåndtaget.

Vi kastede fortøjningerne kl. 16 for at sejle de 15 mil. til den nordligste by på Zàkynthos Agios Nikòlaos, som vi er blevet anbefalet af mange.

Det er sådan at i bugten og havnen har Dimitris Theodosis været havnefoged, tankbestyrer og yachtservice mand i mange år. Desuden har han sejlet turister ud for at se de blå grotter og det gamle skibsvrag, en god lille forretning. Men en anden gren af familien, som ved flid og arbejdsomhed, har møvet sig ind i bugten, overtager langsomt dele af Dimitris`s forretning. De har tilsyneladende bedre tilbud, de lokker med fri morring i bugten, og deres priser er skarpere end Demitris`s priser. Så fremadrettet det bliver spændende at se hvem der vinder slaget om Agios Nikòlaos. Vi valgte den ”onde” del af familie med deres frie morring og gode service.

 

Bugten er et fantastisk sted at besøge, smuk natur og krystalklart vand. Vi blev to dage inden ture gik mod Ithaka.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=25#sigFreeId8b05aaaf0b