Jytte havde glædet sig i mange dage til hjemturen, gensynet med familien, haven i Glyngøre, til at komme lidt væk fra varmen, hjem til sin egen seng og sit badeværelse, og godt nok for det.

Jeg havde jo aftalt med Finn og Jørn, at de skulle komme til Kroatien og hjælpe min med at sejle Carba til Sicilien, til vores vinterkvarter i Porto Ragusa. Bo Hedegaard som også påmønstrede båden, sammen med Finn og Jørn, er en gut som længe har gået med en drøm om, at prøve at være en del af en besætning, prøve at sejle og meget gerne lære en masse om at sejle en båd. Lad mig sige det med det samme, han er et rigtig dejlig menneske, som falder rigtig godt i  sammen med os andre, og Bo har et stort potentiale som sejler, men også på det sociale, har det været en rigtig god oplevelse, at ha ham ombord.

Det var jo i Kastel Stari, kun fire kilometer fra Split lufthavn, vi byttede besætning, og det var en frisk flok gutter jeg hentede i Lufthavnen, alle var klar til en masse råhygge og mandehørm. Der blev handlet ind til de kommende dage, en tur i byen for at spise og så ellers tidligt til køje, for torsdag skulle vi til søs.

Første stop på vores sejlads mod Montenegro, hvor Bo jo skal afmønstre den 31 august, var den nordlige ende af øen Solta, i bugten Sesula. Jytte og jeg havde været her et par dage på vores tur mod Zadar. I bugten Sesula ligger man på frie restaurantbøjer´, selvfølgelig mod at spise i restauranten, som i øvrigt laver den dejligste mad, og det var noget som vi alle nød.

Efter øen Solta, gik turen videre gennem de små øer ved Hvar, til øen Korcula som vi havde udset os som vores næste overnatningssted, i bugten Tri Luke.

En af de byer, jeg har glædet mig til at vise drengene, er Dubrovnik som er en af de mest fantastiske byen vi har besøgt i Kroatien, og jeg tror alle efterfølgende giver mig ret, en dejlig by.

Fra Dubrovnik sejlede vi syd mod Montenegro, vores sidste mål på turen, hvor Bo sejler med. Det blev en fantastisk natsejlads, ingen vind men masser af stjerner at kikke på, inden vi lod ankeret gå ved byen Zelenika, hvor vi tjekkede ind hos tolderne og paspolitiet.

Kotor var vores sidste by, en fantastisk hyggelig oplevelse, dejlig afskedsmiddag med Bo, inden vi ud på de små timer, tørnede ind. Vi skulle tidligt op, for at bestige den berømte bymur, som bare er et must, hvis du besøger Kotor.

 

Kl. 13 vinkede vi farvel til Bo, efter en superfantastisk uge. Tak til Bo

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=5#sigFreeId67f5851088
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Split, den sidste af Kroatiens byer under UNESCOs verdensarvslisten, som vi har besøgt.

 

Split er kroatisk anden største by, den ligger midt på dalmatinerkysten. Dalmatin har fået sit navn efter den Illyriske stamme, der af romerne blev kaldt Dalmatae, og som beboede Adriaterhavets østlige kyster i det 1. århundrede. Split er en af de vigtigste kroatiske havnebyer ved Adriaterhavet.

 

Det var med stor spænding at vi, fredag, lørdag og søndag, besøgte byen. Det at bare at slentre rundt i denne spændende by, med alle dens skønne huse, kikke rundt i den del af byen, som er inden for den gamle bymur. Nyde dejlig mad og lifligt vin på en af de mange restauranter, være til globryllup, eller bare sidde lige så stille kikke på alle de forskellige menneskene og indhalere alle duftene fra alle de forskellige køkkener.

 

Så tilbage til båden og fordøje alle indtrykkene, for så dagen efter lige en lille tur mere i byen for lige at få det sidste med,  Jo Split er en dejlig by.

 

I år 295 begyndte den romerske kejser Gaius Valerius Aurelius Diocletianus at bygge et palads på den dalmatinske kyst i landet, hvor han var født. Da han abdicerede i år 305, forlod han Nikomedia og flyttede ind i paladset for at tilbringe sine sidste leveår der.

 

Paladset, Diocletianova Palaca, dækkede et område på 28.900 m². Efter hans død arvede kejserne paladset. Omdannelsen til en by begyndte sidst i det 7. århundrede, da indbyggerne i nabobyen Salone søgte tilflugt her under avarernes angreb.

 

I det 10. og 11. århundrede ejede de kroatiske konger Split. Først i det 12. århundrede blev kroatisk-ungarske konger over de dalmatinske byer, og fra begyndelsen af det 15. århundrede til midten af det 18. århundrede var byen under veneziansk administration.

 

Efter en kort periode med fransk regering i det 18. århundrede kom Split under det østrig-ungarske monarki. Efter 1. verdenskrig voksede byens rolle som kulturelt, administrativt og økonomisk center, og indbyggertallet steg.

 

Under 2. verdenskrig blev byen bombarderet af tyskerne. Efter 2. verdenskrig oplevede byen en dynamisk vækst og blev til et vigtigt turistcenter i Jugoslavien, ligesom den er i dagens Kroatien.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=5#sigFreeIdfd2053d057

 

Så har der været tid til at nørde med billeder fra denne sommer. 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke det løse, rundt om skruen der er et problem, nej det er det man ikke kan se, det mellem skruen og drevet der er problemet. Men alt endte godt.

 

Der er sket så meget siden jeg sidst har taget mig sammen til at opdatere hjemmesiden.

Vi var jo nået til sardinfestival på Prvic, og lå over der for bora vind, som ville blæste de næste 3-4 dage. For ikke at skulle betale omkring 800 kuna for at være på bøjen i de dage, stak vi over til vores snart velkendte ankersted, lige først i Sebenik fjorden kun 4 mil fra Prvic. Her er der fred, ingen fare og det koster gratis, her kan man også bade eller gå en frisk tur til den lille by på modsatte siden af det gamle fort eller besøge den gamle badeanstalt med alle dens farverige døre, handle i det meget lokale supermarked eller i boderne langs vejen.

Men det blev kun til tre dage på en ankerbugt, så er det også tid til at komme videre. Vi havde udset os den lille ø Krapanj som vores næste distanation, en hyggelig lille ø, som vi kunne vandre hele vejen rundt om langs kysten på et par timer, en flot tur. Vi havde ankeret op på fastlandet og måtte tage den lille færge derover og retur, en skøn dag blev det.

Men med mere vind i sigte, måtte vi videre, denne gang til en bugt som vi kendte, nemlig Rogoznica, som er en velbeskyttet bugt, hvor det kan blæse som det vil, her er bare læ. Vi blev her to dage, inden et lille vindhul gjorde at vi kunne sejle videre mod syd til endnu en gammel kendt bugt nemlig Vinice.

Vi var tidligt i bugten og fik en rigtig god plads lige indtil en charterbåd entrede og fik kastet sit anker alt for tæt på os. På vores henvendelse om at vi synes han var alt for tæt på, undlod han at reagere, derfor lige inden det blev mørkt, valgte vi at flytte vores båd. Der var jo masser af plads i bugten, hvor svært kan det være.

 Men, men efter at ankeret havde sluppet bunden, og vi stille sejle afsted mod den anden plads, fik vi vores egen ankermarkering i skruen, motoren gik i stå og vi drev rundt uden styrefart mellem de andre ankerlæggere. Men med lidt højt kommunikeren, held og måske lidt dygtighed og erfaring, lykkedes det os at få vores anker kastet uden at være til scene for andre. Næste dag efter adskillige dyk til skruen, fik jeg det meste af tovet ud, på nær det der var gået i bekneb mellem skruen og drevet, det måtte vi have hjælp til. En lokal fridykker blev hidkaldt, og en, to, tre vi var sejlende igen, det var dejligt at det ikke gik være.

Vi sejlede videre syd over til Trogir, hvor vi ankerede lige bag byen, og nød nogle stille dage, vi fik ordnet vasketøj og bare slappede af. Trogir er i øvrigt en af Kroatiens byer, som også er et besøg værd, her er en fantastisk stemning, specielt om aftnen. Vi var i øvrigt vidner til et fænomen, tåge, som ifølge de lokale ikke er set i rigtig mange år, nogle husker det er 45 år siden, det er set sidst, godt jeg ikke kan sove om morgenen.

Jyttes sidste sejltur med Carba i år, gik øen Ciovo rundt, det er nemlig blevet tid til at orientere os om, hvor det er bedst at skifte besætning, så lige nu er vi til kaj i Kastel Novi, som er en af mulighederne, en stille by som har alt hvad vi har brug for.

 

Inden Jytte rejser vil vi bruge et par dage i Split, men herom senere. 

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2016.html?start=5#sigFreeId0eda67f2ab