En søndag morgen i 1953 blev de Ioniske øer ramt af det kraftigste jordskælv siden 1858. Efter 2 timer dirrede seismograferne stadig. Men det var kun den første jordskælvsbølge, der blev efterfulgt af mange flere de næste døgn, ødelæggelserne var meget omfattende. På Itkaka stod der kun 30 procent af øens smukke huse tilbage, det var en national katestrofe for det fattige Grækenland.

Under genopbygningen blev der stillet skrappe krav til jordskælvsikring af den nye huse, så på den vis er det sejsmiske område blevet mere sikkert.

Det var en fantastisk indsejling til den smukke havneby Vathi, grønne bjergsider med de smukkeste huse i de skønneste farver sprang os i møde. Vi valgte at ankre op ved den lille ø midt i bugten, nu med en lille kirke på, men der fortælles at der tidligere har været fængsel her.

I kikkerten kunne vi se en dansk båd i bugten. Det viste sig at være vores bekendte, Steffen og Lone, som lige var ankommet fra deres vinterhi i Port Ragusa på Sicilien - i øvrigt den vinterhavn som vi skal være i til den kommende vinter. Ilse og Folke ankom senere til Vathi bugten, efter sundowner på Jalifour og et besøg hos Steffen og Lone, hvor vi fik en masse gode oplysninger om Port Ragusa, sluttede en dejlig dag.

Fredag aften var der fælles madaften med Ilse og Folke på Carba, en hyggelig aften med masser af gode historier og godt humør, menuen stod på colakylling og hjemmelavet ratatuille med stegte kartofler.

Lørdag var en rigtig blæse, regne og ruske dag, men ankeret holdt til strabadserne, så der var dømt hjemlig hygge på båden, sidst på eftermiddagen klarede det op til en dejlig stroptur bugten rundt.

 

I dag søndag, lettede vi anker kl. 7 for at sejle ca. 20 mil til øen Lefkas, for at gense Nidri vandfaldet, hvor vi var for 3 år siden sammen med familien.