Er det ikke bare eventyrlig, at man kan bo i sin båd på sit anker, med udsigt til en af UNESCOS byer som blev indskrevet på verdensarvslisten i 1979 på grund af sin smukke og spændende arkitekttur, og så er det gratis, det er da fantastisk.

Kotor ligger i det sydøstlige hjørne, af den dybeste og længste fjord i Adriaterhavet, for foden af bjerget Orjen (1985 meter høj) i Lovcen – bjergene, fjorden er den sydligste fjord i Europa.

Fra ca. 1400 til omkring 1800 hørte Kotor og området her, under Veneziza, som man kan se på byens akitektur. Byens placering i bunden af fjorden, og beskyttet af bjerge og alligevel centralt i regionen, begunstigede længe Kotor som havn og handelsby. Kotor var en sikker by, bymuren var så solid, at byen aldrig er blevet direkte intaget af nogen. Da byen sammen med Dubrovnik (nu Kroatien) og resten af det nordvestlige Montenegro blev indlemmet i Østrig/Ungarn i 1813, var det som følge af Napoleons nederlag på slagmarken og Kotor blev en del af byttet og indlemmet i Dalmatien.

Den 15 april 1979 blev området ramt af et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,3 på Richter, med store ødelæggelser til følge og først hen i 2010 erne er genopbygningen gennemført med international støtte, under værdig hensyntagen til gammel byggestil og moderne krav til sikring mod jordskælv.

Kotor er i dag en af Montenegros største turistseværdigheder, og anløbes næsten dagligt af store krydstogtskibe, gæsterne herfra nøjes med at kikke op på den lange by mur, og bare vandre rundt i byen, der er for langt derop.

Netop den lange bymur, var udset til at være vores dags-projekt. 3 Eu var prisen for at bestige denne fantastiske mur, 1350 trin førte os op til en udsigt som man skal lede længe efter, en fantastisk panoramaudsigt ud over den inderste del af Boka Kotorska fjorden, møde os.

Vi sad længe heroppe på toppen, ikke fordi der var meget, meget, meget langt her op, nej nej ;-) men fordi her var bare så fantastisk smukt. Og så kunne vi kikke hjem (billede 0139 den mindste sejlbåd).

Vel nede efter en god strop tur, hyggede vi med kold fadøl på en af de utallige restauranter i byen, hjem på båden og til ”en lille morfar” i cockpittet, med udsigt helt til toppen. Super dag.