Fiskehjulet begyndte at hyle, det der var i den anden  ende af snøren, var tydeligvis indstillet på at komme væk. Med nød og næppe fik jeg strammet bremsen på hjulet, så fisken fik meget mere modstand, og det lykkedes mig at få fisken vendt så den begyndte at komme imod båden. Som altid, når der er fisk på krogen, er der en masse ting der skal ske hurtigt, og per refleks- en stopper motoren- lader sejlene flyve- den store fangstkrog bliver gjort klar- det der er i vejen, flag, solceller og hynder bliver lagt til side, alt i mens den anden del af besætningen kæmper med fisken. Vi kunne godt se på stangen, og fiskens hidsige udløb, at her var der en stor fisk.

Da fisken tog det første udløb, nok på omkring 75 meter med bremsen fuld strammet, kom der røg ud af hjulet, det lyder fantastisk, men der er sandt. Men stille og rolig fik vi fisken hen til båden, og noget vi aldrig har set før var, at nok omkring 30 – 40 andre store tun svømmede omkring vores fisk. Selve landingen af fisken, efter små 15 minutters fight, var ganske uden dramatik, Jytte fik fiskestangen, jeg krogede fisken, som var meget tung at trække ombord, vægt 22kg. Blot 30 minutter før havde vi landet dens lillebror, en lille fætter på 12 kg. Det er det man kan kalde fiskelykke.

Nå men ellers er vi kommet til Menorca, turen over det Balariske hav var noget af det mest fantastiske vi har oplevet, en smule vind fra den rigtige retning, ingen store bølger, ingen trafik, flot solnedgang og opgang, om natten fuldmåne, og dejligt besøg af legesyge delfiner, det kan ikke blive mere fantastisk.

Menorca er bare en fantastisk smuk ø, byen vi ankerede op ved hedder Maò, her er der tre dages fri anker i en af de skønneste bugter man kan tænke sig. Dagen efter besøgte vi byen, som er ganske flot, masser af gamle huse, lækre cafeer, flotte grønne områder i byen og gode handelsmuligheder. Nordstjernen fik ordnet deres påhængsmotor, vi fik ordnet net forbindelse imens vi sejlere i Spanien, så alt er bare fryd og gammen.

Vi er i dag 13. juni flyttet til en bugt på nordvestøen Cala Morell, hvorfra vi i morgen afsejler med kurs mod Porto Soller på Mallorca, hvor vi skal mødes med Karin og Peter, Sy Navi37

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2017.html?start=5#sigFreeId88ed2081e0

 

  

 

 

Efter Arbatax er vi nu startet på en skøn, og ” problemløs tilværelse som middelhavssejlere ”.

Turen nordover går stille og roligt, vi nyder vores stille stunder på anker i smukke bugter, vi besøgte byen Olbia, som er en virkelig dejlig by. Det er her muligt at lægge til ved den gamle bykaj, helt tæt på byens strøg og ikke langt fra et rigtig godt supermarked, så der blev handlet til mange dage.

Vi har hele tiden haft ” La Maddalena naturpark” som vores nordligste mål, her i middelhavet på vores vej hjem. Og tænk engang, det er 4 år siden vi, blot 18 sømil nordlige, besøgte Corsika`s sydlige by Bonifacio, denne gang også sammen med Nordstjernen og vores gaster, Rene og Charlotte. Denne gang på vores vej sydover, mod masser af fantastiske oplevelser.

Området, her på toppen af Sardinien, har tidligere været Nato base, hvor der bl.a var atom ubåde. Nu er området udlagt som naturpark. Vi har i dag lagt os ind i havnen Comune DI La Maddalena, her kan man købe Cruising permit til øerne og området.

Men regn og masser af vind i denne uge indbyder ikke til cruising mellem de smukke øer. På et skippermøde på Nordstjernen, besluttede vi at sejle til en meget sikker ankerbugt på hovedøen Porto Pozza, for at ride den hårde vestenvind af.

 

Fredag d. 9. maj er aftalt til vores lange kryds til Menorca, 200 sømil, hvor vi ventes fremme engang Lørdag, alt efter hvad vinden vil.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2017.html?start=5#sigFreeIdb80aa9d341

 

 

 

 

Aftenudsigt fra vores "gratis" ankerplads i Trapani havn

Aftenudsigt fra vores "gratis" ankerplads i Trapani havn

 

 Vi er nu kommet til den vestlige del af Sicilien, De Egadiske øer og den nordvestlige by Trapani.

Turen fra Porto De Ragusa hertil er på små 150 mil, som er ganske uinteressant, byerne som vi besøgte på vejen Licata, Sciacca og Marsala er typiske havnebyer, rodet, beskidte og her flyder med affald, typisk Siciliansk uden for turistbyerne.

Øen Favignana er et besøg værd, ganske flot ø, med en spændende historie 

Hvordan kommer man i tanke om at konservere tun i olie i tindåser?? Svaret fandt vi på Favignana

Siciliens vestlige øer har de sidste knap tusinde år levet af tunfangst. I slutningen af maj satte fiskerne net ud i det fem kilometer brede bælt mellem Levanzo og Favignana for at fange fiskene som kom ind for at gyde. Nettene var inddelt i lommer, hvor fiskene blev gennet ind i mindre rum af fiskerne, der var i deres både i overfladen og styrede indgangen til hvert af nettene. I det sidste rum kunne tunen harpuneres og trækkes op i bådene, og dette øjeblik var særlig kritisk, da fiskene endnu kunne slippe væk.

 I dag må man ikke spærre strædet mellem øerne med net. Det er dog stadig lovligt at fange tun i området, men på grund af kvoten er fangsten begrænset til mellem 20maj og 10juni.

Engang sydede og boblede det i Favignana`s øens konservesfabrik, som blev grundlagt 1889 af Florio-familien fra Palermo. Familien er bl.a opfinder af konceptet ”tun på dåse” hvor man koger og konservere tunkød i olivenolie i hermetisk lukkede tindåser, sådan en opfindelse bliver man rig af. Farbrikken lukkede i 1977 pga. konkurrencen fra andre dele af verden, hvor tunbestanden er større.

Farbrikken på havnen er i dag muserum, og rundt på havnen ses stadig en masser af ankerne fra dengang.

Vi vil nu tilbringe weekenden her i Trapani, vi har fundet et rigtig god og sikker ankerspot i det nordvestlige hjørne af havnen. Der skal nu slappes af og provianteres inden kursen bliver sat på Abertax på Sardiniens østkyst, små 180 mil herfra.  

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2017.html?start=5#sigFreeIdd03cbbc737

 

Ja, det var en træls historie, som ellers startede så godt og heldigvis fik en god afslutning.

Efter vi var afsejlet fra Tapani på Sicilien, fik vi en dejlig lækker sejltur i der mest fantastiske vejr, vi skulle sejle de ca. 180 mil. der var til Arbatax på Sardinien. Der var i et meget dybt højtryk vi var sejlet ud, stille og rolig gik det, med en fantastisk oplevelse af, at man næsten er helt alene i verden, i denne eventyrlige naturoplevelse det er at være på åbent hav i 35 timer, på hele turen så vi kun en båd.

Men kl. lidt i seks, skulle vi have gang i motoren, det gik fint men gearet sad fast. Nu kunne vi kun sejle fremad, og det kan man ikke bruge til noget i havnemanøvre, fejlen kunne vi ikke selv rette. I en telefonsamtale til Arbetax Marina blev det aftalt, at de ville sørge for at vi blev slæbt i havn, når vi havde smidt sejlene uden for havnen. Men de kom bare ikke, vi ringede igen, jo den var god nok, de var lige på trapperne, jeg må love for at er nogle lange trapper de har her i Sardinien, næsten to timer.

Efter mange lange og lidt akavede forsøg lykkedes det endelig, redningsbåden (en stor rib med 90 hk motor) fik os bakset ind langskibs på nogle arbejdspontoner, i et hjørne af havnen. Knap inden vi var fortøjret kom den lokale havnefoged med hånden, havnepenge tak, men nej vi var i nødhavn, uden mulighed for vi kunne manøvrere vores båd, den kamp stod på i de to dage vi var i havnen, vi vandt.

Mekanikeren kom, eller rettere 2 mekanikere og deres kontordame, for at se hvad problemet var. Heldigvis ikke gearet, men han fandt en brækket dims i gearskifteren, de ville lige tage hjem på deres værksted, for at se om de kunne gøre noget. De vendte tilbage midt på eftermiddagen, med besked om at dimsen kunne være fremme, fra forhandleren om 1 måske 2 uger. Det har vi bare ikke lyst til at vente på.

Kurt i tænkeboxen natten over, ny ide, vi skifter bare gearskifteren til en ny, som også viste sig at blive en udfordring. De to gearskiftere som fandtes i byen, var alt for store til at blive monteret på den oprindelige plads. Så flytter vi den da bare til sted hvor der er plads, det syntes mekanikeren var en god ide. Så kunne de endelig begynde at arbejde, efter 2 mands arbejde en hel dag, plus kontordamen som stadig sad ude på kajen og 350 EU var vi klar til at afsejle. For resten glemte jeg at fortælle at vi betalte 300 EU for at blive slæbt til kaj.

 

Men nu er vi til ankers, her ventede Nordstjernen på os, det aftalte vi allerede på Sicilien, inden vi sejlede derfra.

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2017.html?start=5#sigFreeIdab990d821c
 

 

 

 

Mandag den 22 maj var afset som vores afsejlingsdag fra Marina De Ragusa kl 8,oo. Efter at vi havde bunket diesel, var det bare med at komme i søen. Carba opførte sig noget trægt, vi kunne ikke få farten op over 3,5 med fuld skrue, båden rystede som et espeløv, hvad var der galt? Efter tre mil var vi enige om at sejle tilbage til havnen, her fik vi bestilt en tur på beddingen, så vi kunne se om alt var ok.

Som billederne viser, var problemet skruen, hvor gummikappen inden i var total ødelagt, bunden var godt og grundig eftergroet. Ham der solgte os kobberbund, står godt nok til et erstatningskrav, hvis så vi får noget ud af det!! Men heldigvis havde vi taget vores fastpladepropel med.

Nå, efter en dag på land, i vandet igen med vores gamle fastebladet propel og så nappede vi lige 40 mil, inden vi fandt et dejlig ankersted, lidt mad og så på hovedet i køjen efter en lang og hård dag.

Idag tirsdag skinnede solen igen på os, dejligt med lidt udfordringer at se tilbage på !!!

 

Her til aften, total havblik. Dejlig mad og lidt vin i cockpittet med udsigt til Sciacca, livet er da dejligt.

 

View the embedded image gallery online at:
http://www.carba.dk/sejlads-2017.html?start=5#sigFreeIdfdb9ff9b5d