Ja, det var en træls historie, som ellers startede så godt og heldigvis fik en god afslutning.

Efter vi var afsejlet fra Tapani på Sicilien, fik vi en dejlig lækker sejltur i der mest fantastiske vejr, vi skulle sejle de ca. 180 mil. der var til Arbatax på Sardinien. Der var i et meget dybt højtryk vi var sejlet ud, stille og rolig gik det, med en fantastisk oplevelse af, at man næsten er helt alene i verden, i denne eventyrlige naturoplevelse det er at være på åbent hav i 35 timer, på hele turen så vi kun en båd.

Men kl. lidt i seks, skulle vi have gang i motoren, det gik fint men gearet sad fast. Nu kunne vi kun sejle fremad, og det kan man ikke bruge til noget i havnemanøvre, fejlen kunne vi ikke selv rette. I en telefonsamtale til Arbetax Marina blev det aftalt, at de ville sørge for at vi blev slæbt i havn, når vi havde smidt sejlene uden for havnen. Men de kom bare ikke, vi ringede igen, jo den var god nok, de var lige på trapperne, jeg må love for at er nogle lange trapper de har her i Sardinien, næsten to timer.

Efter mange lange og lidt akavede forsøg lykkedes det endelig, redningsbåden (en stor rib med 90 hk motor) fik os bakset ind langskibs på nogle arbejdspontoner, i et hjørne af havnen. Knap inden vi var fortøjret kom den lokale havnefoged med hånden, havnepenge tak, men nej vi var i nødhavn, uden mulighed for vi kunne manøvrere vores båd, den kamp stod på i de to dage vi var i havnen, vi vandt.

Mekanikeren kom, eller rettere 2 mekanikere og deres kontordame, for at se hvad problemet var. Heldigvis ikke gearet, men han fandt en brækket dims i gearskifteren, de ville lige tage hjem på deres værksted, for at se om de kunne gøre noget. De vendte tilbage midt på eftermiddagen, med besked om at dimsen kunne være fremme, fra forhandleren om 1 måske 2 uger. Det har vi bare ikke lyst til at vente på.

Kurt i tænkeboxen natten over, ny ide, vi skifter bare gearskifteren til en ny, som også viste sig at blive en udfordring. De to gearskiftere som fandtes i byen, var alt for store til at blive monteret på den oprindelige plads. Så flytter vi den da bare til sted hvor der er plads, det syntes mekanikeren var en god ide. Så kunne de endelig begynde at arbejde, efter 2 mands arbejde en hel dag, plus kontordamen som stadig sad ude på kajen og 350 EU var vi klar til at afsejle. For resten glemte jeg at fortælle at vi betalte 300 EU for at blive slæbt til kaj.

 

Men nu er vi til ankers, her ventede Nordstjernen på os, det aftalte vi allerede på Sicilien, inden vi sejlede derfra.