Efter at familien rejste hjem fra Olhau, sejlede vi på anker uden for Faro. Faro er virkelig er en meget smuk og romantisk by med en meget fin katedral og hyggelige gader med masser af butikker, restauranter og cafeer.

Som noget specielt er der masser af storke på tagene i byen. Her i deltaet er der rigtig mange storke, som tidligere har de trukket til Afrika om vinteren, men nu er de blevet standfugle og de udnytter daglig lavvandet til at finde føde på de tørlagte områder. Det er rigtig hyggeligt at følge.

Men vi skal jo videre, og på vores små skippermøder bådene imellem, har der længe været drøftet om vi var for sent på den. Mon Portugisernorden (en kraftig sydgående vind, med tilhørende strøm) er blevet for kraftig og for stærk til at vi kan sejle i mod den, eller hvad gør vi. Flere kloge er blevet fragteret, bøger er blevet studeret, alverdens vejrudsigter er studeret. Intet tyder på at vi er her på det rigtige tidspunkt på året, til at vi kan få rimelig massejlads denne vej hjem, øv øv. Vi kan så vælge at ligge bådene op her i Syd Portugal og sejle videre næste år, eller vi kan vende om og sejle igennem floderne hjem.

Beslutningen blev, selv om det er en voldsom stor kamel at sluge, at vi sejler tilbage og tager floderne hjem. 900 mil retur til Marseille.

Vi ligger pt. i Torrevieja og venter på vores gast Egon hjemme fra sejlklubben. Han vil sejle med de små 500 mil vi nu mangler til Frankrig.

 

Jytte og jeg har bestilt vinterhavn til Carba i Horizon Marina i byen La Mede, nær Marseille. Næste år vil vi så nyde flodsejladsen i en tre måneder på de franske og tyske floder inden vi kommer til Glyngøre i løbet af august.